Nye corona-anbefalinger til idrætsforeninger

Sidst nyt:

Alt indørsidræt pt. lukket indtil 5. Januar  

 

Alle idrætsforeninger opfordres til at have særligt fokus på smitteforebyggende tiltag generelt, dvs. håndvask/sprit, udluftning, øget rengøring og en generel opfordring til at blive hjemme selv ved milde symptomer.

 

Anbefalinger til idrætsforeninger i kommuner og sogne med høj smitte
Kulturministeriet har i samarbejde med DIF og DGI udarbejdet et sæt anbefalinger på børn- og ungeområdet til idrætsforeninger i kommuner og sogne med høj smitte.

Dem opfordrer vi alle berørte foreninger til at følge:

  • Klæd om hjemmefra
    I det omfang, det er muligt, opfordres alle børn og unge til at møde op omklædt. Opfordringen gælder dog ikke i svømmehaller og andre steder, hvor det ikke er foreneligt med aktiviteten.
  • Bed forældrene aflevere deres børn udendørs
    Er det muligt, så bed forældrene om at aflevere og hente deres børn uden for hallen.
  • Hold afstand
    Mind forældre og andre voksne om at holde afstand, hvor det er muligt. Afstandsanbefalingen gælder ikke mellem udøvere, trænere samt mellem forældre og børn ved børn-voksenaktiviteter mv.
  • Opdel aktiviteterne i mindre grupper
    Kan aktiviteterne på en naturlig måde planlægges inden for mindre og faste grupper/hold, anbefales dette.